Medlemszonen

Login

Netværksbeskrivelse:

Udvikling af medarbejdere er "serious business" og det kan være svært at få overblik over de mange muligheder, der findes. Vi hjælper og inspirerer hinanden, så virksomheder og medarbejdere i landsdelen får de bedste betingelser i markedet.

Deltagere og forventninger:

Som medlem af netværket kan optages personer, som arbejder med HR i virksomheder/organisationer. Det kan være virksomhedens ejer, en ledende medarbejder eller en udviklingsmedarbejder.

Netværket bør tilstræbes at bestå af minimum 10 og maksimum 15 deltagere. I tilfælde af eventuel udvidelse/ansøgninger om optagelse, skal netværket godkende.

Deltagerne forventes at deltage i de aftalte møder samt at bidrage aktivt til et godt og inspirerende fællesskab samt at bakke op om de aftalte arrangementer. Indhold og diskussioner på møderne skal behandles fortroligt.

Indhold:

  • Udveksling af ideer
  • Inspiration på tværs af brancher
  • Alle bidrager med egne erfaringer
  • Konkrete tiltag i deltagernes virksomheder diskuteres
  • Større opgaver/arrangementer - så som studieture, oplægsholdere m.v.
  • Der er dagsorden til alle møder, og som fast punkt er "Bordet rundt", hvor deltagerne på kort tid fortæller, hvad der er gang i på deres arbejdspladser. På møderne kan ligeledes aftales et tema, og dette aftales senest på foregående møde
  • Møderne kan tilrettelægges som workshops, "bordet rundt" afhængigt af dagens tema.

Praktiske informationer:

  • Netværket mødes 4 gange årligt, og deltagerne skiftes til at have værtsskabet.
  • Forplejning: et lille traktement til at stille den værste sult, samt kage til kaffen.
  • Facilitator sørger for fastlæggelse af mødeaftalerne og -sted, udsendelse af dagsorden/mødeindkaldelse/referat heraf via mail samt at holde fokus på dagsordenen til møderne. Derudover vil facilitator jævnligt sende remindere om Briefinger til gruppen. Kontakte den deltager, der er vært, forud for udsendelse af mødeindkaldelse.
  • Referatet udformes som et beslutningsreferat.
  • Netværksfacilitator er Karen Engholm, tlf.: 92 72 98 27, mail: ke@eucnordvest.dk

Opret medlemsskab

Er du ikke medlem? Så opret dig på her og få adgang med det samme.

Et medlemskab af Netværk Nordvest er genvejen til udvikling af din virksomhed og/eller organisation. Netværk Nordvest er netværket, som opbygger gode relationer mellem erhvervsvirksomheder og –folk i Nordvestjylland. Spændende medlemsbriefinger og exclusive netværksgrupper med debat, inspirationen og meningsudveksling. Netværk Nordvest er for alle med hang til udvikling og innovation.